Vejledning til plantning
Bliv inspireret
Valg, plantning og pasning af blomsterbuske.
Skal man købe en prydbusk (blomsterbusk) skal man tage hensyn til lysforholdene. Skal en prydbusk (blomsterbusk) have meget sol, er det nødvendigt at finde en plads, hvor der er solrigt. Placerer man busken forkert, altså i skyggen, vil planten ikke gro, som den skal, heller ikke blomstre, som den skal. Desuden skal man være opmærksom på, at der er planter, der kræver specielle jordbundsforhold, men det spørger man om, så man får den rigtige plante.
Har man valgt en blomsterbusk, den rigtige til stedet, er den rimelig let at plante. Man skal huske at løsne jorden godt i bunden af plantehullet, sørge for at planterødderne (potteklumpen) er fugtig. For at sikre den bedste start, skal der tilsættes plantestarter. (Brug aldrig kompost, da kompost er så gødningsholdig, at den kan “brænde” planterødderne af).
Prydbuske skal som alt andet have gødning, gødningen er almindelig havegødning, som man giver hvert forår,
har man ikke givet kalk om efteråret, kan det også nåes om foråret.
For at holde sine prysbuske “unge” er det en god ide at lave udtynding i stedet for total tilbageskæring. Før busken bliver for stor og gammel, udtynder man nogle få grene, ca. 1/3 af antallet, ved at skære ned til ca. 30-40 cm over jorden. Derved opnåes ny skudsætning, på den del, der er tilbage af grenen, og året efter tager man den næste 3. del af de største. Derved er busken fornyet over ca. 3 år, man har ikke mistet megen højde, og blomstringen er der stadig.
Tidligtblomstrende planter som Forsythia og Ribes m.fl. klipper man lige efter blomstring, og de buske, der blomstrer sen forår, sommer og efterår klipper man ned ultimo februar eller primo marts, alt efter hvornår vinteren slutter.
Plantning af roser.
Når man tilplanter et rosenbed, eller laver en række, eller en hæk med roser, er det vigtigt, at man forbereder sig.
Det udvalgte sted skal helst have fuld sol, nogle enkelte og hårdføre sorter kan også klare en del skygge.
Planteafstanden er 0,50 x 0,50 og det er vigtigt, at man holder den afstand. Giver man roserne for stor afstand, begynder man at tænke på bunddække, og det er ikke godt for roser.
Ved plantning af rosen er det VIGTIGT, at podestedet kommer 5-10 cm under jordoverfladen, hvorved rosen er mere beskyttet i en hård vinter. Man løsner jorden godt i bunden af plantehullet og tilfører rosenjord.
Planter man i sommerperioden en rose fra potte, er det en god ide at sætte potterosen i vand i nogle minutter, så rodklumpen kan trække en masse vand.
Den bedste plantetid for roser, er perioden 1. april til 30. oktober. Før og efter denne periode, skal man overveje hvordan vejret er.
Pasning og pleje.
Hvert forår ca. medio april klipper man sine roser tilbage til 15-20 cm over jorden. Park- og buskroser samt slyngroser klipper man ikke tilbage, det kan gøres, men almindeligvis laver man bare udtynding.
Roserne giver man rosengødning 3-4 gange i løbet af sommeren, første gang i marts og sidste gang inden 1. august. Hvert efterår – eller forår – giver man kalk.
Vil man forbygge svampesygdomme kan man sprøjte sine roser med Baymat Ultra mod svampesygdomme.
Vil man forebygge, sprøjter man 1. gang 2. uge i maj og derefter 3 gange med 2 ugers mellemrum. Venter man til et eventuelt svampeangreb begynder man når der er rust eller meldug.
Skulle man være så uheldig, at der kommer bladlus, skal man straks sprøjte med Calypso 2 gange med 2 ugers mellemrum.
Ved al slags sprøjtning er det vigtigt, at man sprøjter før solopgang eller efter solnedgang, da man ellers kan lave svidninger på bladene.
Før vinteren sætter ind er det en god ide at beskytte sine roser, her bruger gran eller fyrgrene, som man stikker i jorden omkring rosen.
Vi nævnte, at bunddække ikke er en god ide, det mener vi, da bunddække vil tage for megen næring fra roserne.
Derimod kan man med fordel plante lavendel eller brudeslør foran eller omkring sit rosenbed. Løgplanter som Crocus, Scilla eller lave tulipaner kan man plante mellem roserne.
Havefrø
Planlægning og valg af frø til såvel urtehave som prydhave er en slags begyndelse af foråret.
Mange typer af havefrø er det en stor fordel at forspire, ja, for mange sorters vedkommende er det en betingelse for et godt resultat. Ved forspiring vinder man tid, de små planter er større og tiden forlænges ved forspiring. De små frø såes i en forspiringsbakke og i så- og priklejord. Forspiringsbakken placeres på en lys plads, og man holder jorden fugtig uden at overvande. På den enkelte frøpose er der foreslået, hvilken måned man begynder forspiringen.
Planlægningen af urtehaven er vigtig, da der er mange urter, der er af samme familie og derved ikke må plantes på samme sted hvert år.
Hækplanter – Gode råd til at plante hæk
Skal man etablere ny hæk eller plante hæk, hvor der tidligere har vokset en hæk, er det vigtigt, at man gennemarbejder jorden godt. Derefter spænder man en snor (som markering). Man sørger for, at planterødderne er fugtige, når de skal i jorden. Sæt aldrig planterødderne i vand, men fugt rødderne med vand fra en vandkande. Sætter man rødderne i vand, kan man let vaske jordpartiklerne bort, hvorefter planterne ikke let kan vokse fast i jorden.
Plantning af hækplanter
Man har som regel en “hjælper”, når der skal plantes hæk. Den ene person graver hullet, plantehullet skal have en dybde, så de øverste små rødder på planten er dækket af jorden. Her taler vi som regel om en dybde på 25-30 cm. “Hjælperen” sætter planten i plantehullet, er omhyggelig med at få rødderne til at vende nedad – alle -, derefter graver man næste hul og bruger jorden til at dække det tidligere hul med. Når man er færdig træder man jorden fast fra begge sider, således at jorden slutter godt til omkring planterødderne. Det er en sikker og hurtig måde at plante sin hæk på. Nogle anbefaler at man graver en kanal, det kan vi kun fraråde, da det ikke er bedst for planten og man ødelægger sin ryg.
Når hækken er plantet
Når man har plantet hækken, jævner man jorden pænt omkring hækplanterne. Herefter vil vi give den anbefaling – læg aldrig flis på eller få græsset til at vokse ind under hækken. Lægger man flis på, vil flisen bruge den gødning, man giver, til at omdanne sig selv, da flis er et organisk produkt. Hold hellere jorden ren, derved får hækken al gødningen og vokser optimalt.
Gødninger.
Når man taler om gødning, kan det være flere ting. Organisk gødning er naturgødning. Med naturgødning kan man ikke lave svidninger på planterne.
Ved kunstgødning (NPK) skal man være opmærksom på, at der kan laves skader på planterne, hvis der gødes i fugtigt vejr. Enten skal planterne være totalt tørre eller også skal regnen stå ned i “stænger”.
Flydende gødning er mest velegnet til potteplanter, drivhus og krukker.
Send en besked
Vi er klar til at hjælpe dig
Få vores nyheder
I din digitale postkasse
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Duelundsplanter
Vi elsker alt det grønne
Haveplanter
Havefrø
Plejemidler
Græsfrø
Gødning
Haveartikler
Brugskunst
Træpiller
Bigbags
Nyttedyr
Muld
Spiseløg
Find os her
Og se det store udvalg
Duelunds Planter
Århusvej 30
Levering
1-5 hverdage
Fri fragt
Ved køb over 1500,-
Trustpilot
4.6 ud af 5 stjerner